Fodbold i haven

Det er dejligt, at det er ved at blive forår. Vejret er blevet meget bedre. Selvom det stadig er koldt og temmelig fugtigt, så er det blevet rarere at komme i haven. – Når jeg siger det, så tror jeg faktisk, at jeg taler på hele familiens vegne. Min mand og jeg selv nød faktisk at være på havearbejde i går eftermiddags. Han fik skåret en del af buskene ned. De bliver fine til sommer. Jeg fik malet en god, stor sektion af vores hegn ind til naboen.

Vild med fodbold

Men også vores dreng er blevet gladere for at komme i haven. Han er 10 år gammel og vild med fodbold. Vi købte et fodboldmål til haven sidste år. Det er blevet brugt flittigt. Men her i eftermiddags, hvor min mand havde travlt med at beskære buskene, blev min søn så sur på ham, fordi han ikke kunne spille fodbold med ham samtidigt. Så han begyndte at spille bold op ad vores store, hvide mur. Og det fik mig helt op i det røde felt. Jeg så nemlig, at bolden afsatte en del mudderpletter på muren. Ikke særligt pænt at se på. Og jeg ved af erfaring, at de pletter ikke forsvinder af sig selv. Heller ikke med den første regn. Så jeg måtte stoppe ham og bede ham om at træne et andet spark.

Så kom balladen

Og så havde vi naturligvis balladen. Hvorfor må jeg aldrig det, jeg gerne vil? Hvorfor skal I altid bestemme? Jeg må indrømme, at jeg fik lidt dårlig samvittighed overfor min søn. Han nød jo at få frisk luft. Han sad ikke der med sin tablet i skødet. Han var ude og røre sig. Og så kom jeg og afbrød hans leg. Men det kunne jeg ikke helt rette op på i det øjeblik. Jeg var bare gal over, at han svinede muren til. Jeg så mig selv stå oppe på stigen og vaske muren ned.
Efter skænderiet med min søn gik jeg indenfor. Lavede varm te til os alle sammen og lunede nogle hjemmebagte boller, som jeg havde taget op af fryseren. Et lille plaster på såret.

Under eftermiddagsteen talte jeg stille til min dreng. Forsøgte at sige undskyld til ham. Forklare ham, at det ikke er den bedste idé at sparke bolden op på muren. Der er jo også nogle ruder i den mur, som han kan komme til at slå itu med bolden. (Han har et godt spark, skal jeg hilse fra hans træner og sige.)

Fodbold rebounder

Vi talte om, hvad det er for et spark, han trænede. Stille og roligt. Han forklarede mig, at han forsøgte at få styr på rebounds. Det, troede jeg, var et ord, man kun bruger i basketball-verdenen. Men nej. Han fortalte også, at han ønsker sig en fodbold rebounder i fødselsdagsgave i næste måned. Han skal have styr på det, inden klubbens hold bliver udtaget til sæsonen efter sommer. Han vil gerne på 1.holdet. Vi fik løst op for konflikten mellem os. Jeg blev tilgivet.
Og nu ved vi, hvad han skal have i fødselsdagsgave. Vi blev da også lidt mere inspirerede efter at have læst denne her.