Klokken er faktisk 23:08, og jeg skulle egentlig logge ud fra min PC. Jeg sidder herhjemme og har lige lagt sidste hånd på min interne rapport for de første 2 måneder af 2021. Jeg kan godt lide at få et overblik over, hvad der er sket i firmaet. Det hjælper mig også, når jeg skal til bestyrelsesmøde i slutningen af næste måned, hvor vi skal se på, hvordan første kvartal af 2021 er gået. Men inden jeg lukker min PC ned, så plejer jeg altså lige at tjekke min mail. Og hvad ser jeg. En masse mails fra mine medarbejdere, som udtrykker, at de glæder sig meget til at deltage i det event, som er planlagt til at finde sted i maj.
Så faldt femøren
Til at begynde med, når jeg ser alle beskederne, så er jeg ikke helt med på, hvad det drejer sig om. Men efter at have læst et par af alle de mails, der er kommet, kommer jeg i tanke om, at jeg jo selv har sat det i værk. Jeg bad vores assistent om at finde på et godt firmaarrangement. Vi har jo udsigt til, at der bliver lempet for restriktionerne. Og ja, det vil være skønt, hvis hele teamet kommer tilbage med godt humør og gåpåmod igen. Jeg ved, at det har været meget svært for mange at holde skansen derhjemme med job, små børn, måske, også sygdom, eller andre, svære problemer. Så det, at vi kan komme tilbage til arbejdspladsen, bliver set som en meget velkommen ting. Og det, at vi skal starte med en fest. – Ja, kort sagt – en fest, hvor vi lige finder sammen igen, bliver opfattet som meget positivt.
Bliver helt rørt
Jeg sætter mig til at læse alle de mails, jeg har fået. Bliver rørt over en af dem. Jeg kommer næsten til at græde. Jeg kommer til at grine af en anden. Den er fra ham, der altid finder et lyspunkt, og som virkeligt er god til at bruge humor til at motivere sine kollegaer med. Det er rørende. Jeg overvejer derfor nu, hvor klokken næsten er midnat at ringe til min assistent. Jeg vil godt lige høre, hvad det er for et event, hun har fået stablet på benene.
Event i København
Jeg ringer op. Telefonen ringer. Jeg venter på, at der bliver svaret. Lige inden jeg skal til at ringe af hører jeg et søvnigt hallo. Jeg har vækket hende. Jeg undskylder og forklarer hende, at hun lige må briefe mig om det firmaevent i København, hun har lavet. Hun forklarer mig, at hun har booket hos et bureau, der har et godt ry for at lave gode teambuilding kurser. Vi skal lave highlandgames og have efterfølgende whisky-smagning. Jeg spørger hende om budgettet for eventet. Hun fortæller mig, at det vil koste så og så meget, og at det bliver afholdt den og den dag.
Jeg bliver faktisk imponeret over hende: Hun er blevet vækket, får spørgsmål om et eller andet event, og kan svare på alle mine spørgsmål om hvornår, hvor meget mv. Jeg takker hende for hendes svar, undskylder, at jeg vækkede hende. Ringer af og glæder mig over, at mine medarbejdere er professionelle.